Nogle gange er beslutninger længe undervejs, man står dér og træder sig selv over tæerne i en evighed og tvivler på, om man nogensinde kommer nogen vegne. Andre gange går det stærkt – vejen er banet og let at gå.
Bloggen flytter idag hertil http://tulippas.blogspot.com/
Vi roder lidt, bloggen og jeg, men forhåbentlig kommer vi hurtigt på plads i de nye, lyse, kyssevenlige omgivelser. Jeg håber inderligt at du kigger forbi!
Vi har bare hygget os, Superhelten og jeg. Grinet til vi næsten tissede i bukserne, midt på trampolinen (én af os måtte faktisk ind og have tørt tøj på – jeg siger ikke hvem), bagt kage, lavet pizza, leget, snakket, krammet, filosoferet og lidt mere af det hele. Han er bare sådan en god dreng og jeg er hans lykkelige og meget stolte mor…
I går kæmpede jeg mig prustende og stønnende i mål. Idag har jeg ræset ned ad bakke på frihjul, i medvind, omgivet af hjælperyttere. Vi har simpelthen haft den mest vidunderlige dag!
Jeg startede dagen i køkkenet, eller det er faktisk ikke hele sandheden. Jeg ville have startet i køkkenet, men så lå jeg inde under dynen og kunne pludselig høre nogen bruge et piskeris. Jeg mener, ungerne plejer altså ikke at gå kok-amok i køkkenet på den tid af døgnet og da jeg kom derud, var det da også ham den lækre, der var i fuld gang med at bage pandekager!?! I MIT køkken!!! Hvad mener I???? Det var lige ved at gå galt og jeg måtte trække nødbremsen og lave en Maude.
Nå men han blev færdig (og ordnede køkkenet og tømte opvaskemaskinen – tak elskede) og jeg kastede mig abstinent over et par poser rødbeder og en hel skålfuld overmodne bananer, der snart blev tryllet om til en stor portion velduftende muffins og adskillige poser banaskiver til snarlig nedfrysning og senere smoothiefremstilling.
Derudover har vi været ude hele dagen og suget det smukke solskin til os – alt imens vi har hoppet på trampolin, lavet bål, plukket græs til hønsene og alt muligt andet småt og lykkebringende. Prinsessen flyttede ud i muddergrøften (aka sandkassen) og erklærede at det var hendes nye bo og at vi derfor ikke længere kunne bo sammen, men kun ved siden af hinanden! Jeg tænker at hun ombestemmer sig, men for en stund er min treårige altså rykket hjemmefra.
Ham den lækre er trukket i arbejdstøjet og om lidt har garagen fået nyt tag, det er altså ikke så tosset med en supersexet handymand i sit sneglehus. Følgende samtale fandt sted tidligere, da vi stod og krammede ude i haven og nød hele familieforestillingen:
Mig: Jeg vil ha sex!
Ham: Jamen så må vi jo have sex…
Mig: Ja, altså ikke lige nu …. måske lidt senere.
Ham: Mmm, det er heldigvis nemt. Man behøver hverken købe billet eller noget!
Begge: Hahahahaha…
Jeg kan huske engang hvor sex var alt andet end nemt og jeg kender mange (flest kvinder), for hvem sex er svært – af forskellige årsager. Og så var det jeg kom i tanke om, at jeg hellere måtte takke vor herre eller hans frue, eller Afrodite eller hvem det nu er, der sørger for den slags – for at jeg er i en krop, i et parforhold, i en verden, i en kultur, i et land, hvor sex er nemt. Hurra for det!
Jeg ved ikke helt hvad duerne på billedet nedenfor laver, men jeg har en idé…
Superhelten har besøg af bedstevennen. Vi måtte lige ringe i går og sørge for at eftermiddagens sammenstød ikke voksede sig stort. Det var der nok, ved nærmere eftertanke, aldrig den store fare for – de to drenge er virkelig gode og glade for hinanden – men moderen drog alligevel lettelsens suk, da begge parter indvilgede i legeaftalen dags dato. Udover snobrød (som vist er en af de mindst børnevenlige ting man kan foretage sig med et bål, gad vide om jeg nogensinde lærer det) har de råhygget med legounivers, vild udendørsleg og computerspil i rå mængder.
Det har bare været en fortryllende dag – intet mindre!
Fødselsdagen er veloverstået, ungerne ligger på sofaen og ser fjernsyn og opvasken er taget!
Behøver jeg sige, at vi har kage tilovers?
Altså jeg ved jo godt, at efter onsdag kommer fredag … eller var det torsdag? Jeg tror jeg har mistet overblikket, men hey … jeg kunne selv finde hjem!
Da jeg tog på arbejde i morges så det sådan her ud…
Og da jeg tog hjem, sådan her …
Spørg mig ikke hvordan det gik til, men jeg håber ungerne kan genkende mig når jeg henter dem i børnehave og fritter i morgen eftermiddag – Hej, jeg er jeres mor … I ved nok, det er mig der engang kyssede jer godnat og smurte nutellamadder og som var helt vildt hyggelig at putte hos i sofaen!
Om lidt er det weekend og vi er nogen der trænger!
Fødselsdagskagen til på lørdag begynder at tage form…
Jeg er faktisk temmelig sikker på at den bliver bedre end god!
Og nu? Nu skal jeg sove – basta!
Det er Sting (og mig, når jeg er alene hjemme), der synger om noget andet og mere end ordene betyder for mig. Men min kamp er slut. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg ikke længere slås og at livet ikke længere er spor svært. Der er intet – og jeg mener virkelig INTET – udenfor mig selv, der har ændret sig og det synes jeg er tankevækkende. Jeg er efterhånden temmelig overbevist om at livet er nøjagtigt hvad du gør det til!
Der er stadig præcis de samme udfordringer i min hverdag, i mit parforhold i min moderrolle som der altid har været og for altid vil være. Der er bare ikke længere en version af mig, der forgæves svømmer mod strømmen med munden fuld af vand og kvælningsfornemmelser hele vejen. Jeg elsker det meste og det jeg ikke elsker, det finder jeg sgu alligevel en plads til.
Superhelten har været til dans, han er hooked on Hip Hop og jeg hepper på sidelinien.
Bundene til lørdagens kage kom også i ovnen – jeg tænker noget i sort og hvidt … og med sommerfugle!
Og til sidst kan du jo prøve at gætte hvad vi fik til aftensmad idag…
Om lidt elsker jeg at ligge under min dyne (faktisk holder jeg allerede temmelig meget af tanken). Jeg snupper lige en dobbeltvagt på arbejdet i morgen og der var vist også noget med en eksamensopgave og en fødselsdag på lørdag og … årrhhh skide være med det, det ordner sig alt sammen!
Sov godt…
Tulippas ti minutter 